søndag den 24. april 2011

Show Off

Efter en/nogle sommerig(e) dag(e) får man jo helt lyst til at bade. Men jeg mangler både badetøj, og måske at badetemperaturen lige måler et par grader højere.

Indtil det bliver RIGTIG sommer, må jeg se om ikke jeg kan nå at finde de(n) helt rigtig(e) bikini(er). Jeg synes helt klart at H&M har gjort det godt i år, og til de priser, så kan man jo godt tillade sig at købe nogle flere, og måske få afprøvet sommerens store trend, colour blocking. Et par sorte bikinitrusser og en knaldfarvet top, eller toppe sin ensfarvet bikini med accesories i en vild farve.
Jeg har også gået og tænkt på den lidt mere etniske stil. En sort enkel bikini eller badedragt, store halskæder, skødeløst hår med en fjer og et par sandaler evt. med sten.

Og husk, som bonusinfo, at badedragten slet ikke behøver at tages af, når du skal videre til drinks om aftenen. Med en højtaljet strutnederdel, lidt smykker her og der, og et par røde læber, så er du klar!

Hvilken stil går du efter?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar